HUSRENSNING

Afdøde kontakt og husrens

De sidste 25 år har jeg arbejdet med afdøde kontakt og husrens. Dette foregår både planlagt og ikke planlagt. Som jeg skriver nedenfor, kan afdøde kontakt nemt opstå under en healing, men jo også når jeg bliver kaldt ud til en opgave.

 

 

Afdøde kontakt under en Healing eller en session.

Ofte under en healing, træder en afdød frem og hjælper med healingen og giver mig nogle beskeder, som jeg skal videre bringe til dig, som ligger på briksen. Det er som oftest et familiemedlem eller en nær ven. Nogen gange kan jeg beskrive vedkommende tydeligt med tøj og udseende og andre gange mærker jeg det som en energi og kan beskrive ud fra det. Der er intuitionen også en selvfølge.

Du kan også få en afdøde kontakt uden healing. Hvis du savner en afdød og du gerne vil have beskeder fra vedkommende, kan du bestille en afdøde kontakt. Jeg vil få en karakteristik af vedkommende og jeg får beskeder ned som jeg overleverer til dig.

Afdøde kontakt ved husrens

Når jeg bliver kaldt ud til en husrens, kommer jeg som oftest i kontakt med den eller de afdøde, som det handler om- på vej der til i bilen. Jeg er allerede der grundigt sat ind i “de afdødes placering i hjemmet” og måske allerede de problematikker der vil blive taget op og som jeg skal hjælpe med.

Det er muligt at disse afdøde skal hjælpes kærligt videre og dét er jeg behjælpeliged.
Det kan også være afdøde familiemedlemmer eller andre der gerne vil blive i den fysiske familiens nærhed, for at give kærlige råd. Disse skal sjældent sendes videre, da familien nu, efter en god forklaring, synes at det er hyggeligt at der en afdød familie medlem i huset.

En hus-rensning kan ske i din bolig, dit erhvervslokale, din stald eller andet lignende sted.
Der er som udgangspunkt ikke et sted, der ikke kan være objekt for en hus-rensning. Hvis du står for at skulle flytte ind i ny bolig, eller du skal sælge hus kan det ligeledes være en god ide at få det renset for negative eller gamle energier.

En “hus-rensning” kan være behjælpelig hvis du føler dig overvåget, oplever mærkelige ting ske, eller mærker ubehag i et rum i dit hus eller i din lejlighed. Følelsen kan skyldes at én eller flere afdøde ikke har forladt det pågældende sted eller givetvis denne verden, hvilket kan have flere forskellige årsager – gode som mindre gode. Og husk at vi alle har en intuition, så stol på det du mærker.

 —

Jeg havde en oplevelse i Portugal hvor vi var på den smukkeste kirkegård og gik rundt og så på gravsteder.
Pludselig ser jeg en “afdød pige” der kommer mig løbende i møde. Hendes kjole flagrer og hun virker lidt forvirret, men glad. Hun fortæller mig at der er noget som hun vil vise mig og hun peger. Lige i det samme står min mand og ser på en grav plads, hvor en lille pige på 1.1/2 år er begravet. Det var den plads hun ville vise os og der var billede af hende.
Jeg var i kontakt med hende et par dage senere og hun ville gerne sendes kærligt videre over på den anden side, for at få ro. Det blev hun og det var endnu en smuk oplevelse.